Begrænsninger i forbindelse med testamentsarv (tvangsarv)
Seneste opdatering: 10/1/2012
Tvangsarven, som begrænser friheden for, hvordan der testamenteres, fastsættes af civilretten eller af de enkelte love i de autonome regioner i tilfældet for Aragonien, de Baleariske Øer, Catalonien, Galicien, Navarra eller Baskerlandet.
Modtageren af tvangsarven er altid en tvungen arving. Dog har tvangsarvingen i visse autonome regioner kun et obligatorisk tilgodehavende i forhold til arvingerne eller den samlede arv.
Afdødes ægtefælle, livsarvinger og (hvis der ingen livsarvinger er) forældre eller andre slægtninge i opstigende linje til afdøde har ret til en tvangsarv. I henhold til civilretten kan tvangsarven for alle modtagere, som har ret til den, maksimalt udgøre to tredjedele af arven. I de autonome regioner kan denne andel være på op til fire femtedele af arven og involvere særegenheder forbundet med ejendelens oprindelsessted.
Det er ikke muligt for en tvangsarving at frasige sig sit arvelod før afdødes bortgang. Frasigelsen kan først efter afdødes bortgang godkendes. Den bør godkendes af en notar eller af en domstol. Frasigelsen har ligeledes en indvirkning på livsarvinger til den arving, der har frasagt sig sin arv.
