Hvem arver og hvor meget, hvis der ikke er oprettet et testamente?

Seneste opdatering: 10/1/2012

Findes der ikke et testamente, gør de følgende principper sig gældende i de forskellige situationer:

  • Hvis afdøde var enlig og uden børn, benævnes forældrene som retmæssige arvinger. Hvis en af forældrene er døde, før arven falder, tilkommer den arveandel, som denne havde ret til, afdødes søskende til lige deling. Hvis en af arveladerens søskende er døde, før arven falder, og efterlader sig livsarvinger, tilkommer arveandelen dennes livsarvinger. Fordelingen af denne andel afregnes ifølge principperne om fordeling mellem arveladers fjerne livsarvinger. Findes der ingen søskende eller livsarvinger til arveladers søskende, tilfalder hele arven arveladers bedsteforældre; de arver på lige fod. Hvis en af bedsteforældrene er døde, før arven falder, tilkommer arvedelen dennes livsarvinger. Findes der ingen livsarvinger til den bedsteforælder, som er død, før arven falder, falder arveloddet til de andre bedsteforældre til lige deling. Findes der ingen forældre som benævnt herover, tilfalder arven den kommune, hvor arvelader havde sin sidste faste bopæl. Er det ikke muligt at afgøre, hvor arvelader havde sin sidste faste bopæl i Polen, eller hvis arveladers sidste faste bopæl var i udlandet, tilfalder arven statskassen.
  • Hvis afdøde var enlig og efterlader sig børn, tilfalder arven arveladers børn.
  • Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, bliver denne den eneste arving, hvis der ikke findes livsarvinger, fader og moder eller søskende til afdøde.
  • Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og børn, vil den efterladte ægtefælle blot blive medarving ved siden af børnene. Størrelsen af dennes arv er ligeledes afhængig af ægteskabsordningen, det vil sige ejerskabsforholdet mellem ægtefællerne. I tilfælde af at afdøde havde fælleseje med sin efterladte ægtefælle, modtager den efterladte ægtefælle halvdelen af de fælles ejendele i henhold til ægteskabsordningen. Den anden halvdel af de fælles ejendele indgår i den samlede arvebeholdning. Fra den samlede arv tilfalder halvdelen ægtefællen, hvis den afdøde kun har ét barn. Har afdøde flere børn, modtager ægtefællen en fjerdedel af arven, resten deles ligeligt mellem børnene. Arvedelen fra en afdød livsarving tilfalder dennes livsarvinger (ved repræsentation).

Arver partnere fra et registreret eller ikkeregistreret partnerskab?
Polsk lovgivning anerkender ikke denne type partnerskab. Polsk lovgivning giver ingen arveret til den efterladte partner. Denne bliver derfor kun arving i tilfælde af, at denne er indsat i afdødes testamente.

Er der særlige regler for ejendomme, som indbefatter landbrugsjord?
Der findes særlige regler for ejendomme, som indbefatter landbrugsjord.