Hvilken lovgivning gælder? Kan jeg vælge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på min arv?

Seneste opdatering: 10/1/2012

Den lovgivning, der finder anvendelse på arven, fastsættes på samme måde både for fast ejendom og løsøre.

  • Det er arveloven i det land, hvor den afdøde havde sin bopæl på tidspunktet for dødsfaldet, hvis han/hun havde boet der i mindst fem år (eller hvis han i det mindste var borger i dette land), der finder anvendelse.
  • Ellers gælder loven i det land, hvor den afdøde var statsborger.

Uafhængigt af dette kan den finske lovgivning finde anvendelse:

  • for at give den overlevende ægtefælle brugsretten til den fælles bolig,
  • og for at yde økonomisk bistand til afdødes børn eller ægtefælle.

For medlemslandene i den nordiske konvention om arv og skifte (Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige) fastsættes den gældende lovgivning som hovedregel af det land, hvor den afdøde havde fast bopæl på tidspunktet for dødsfaldet.

Den afdøde kan vælge en af følgende lovgivninger:

  • lovgivningen i det land, hvor den afdøde var statsborger på tidspunktet for valget eller dødsfaldet,
  • lovgivningen i det land, hvor den afdøde havde bopæl på tidspunktet for valget (eller før) eller tidspunktet for dødsfaldet,
  • eller den gældende lov for den ægteskabelige formueordning, hvis den afdøde var gift på tidspunktet for valget.