Begrænsninger i forbindelse med testamentsarv (tvangsarv)

Seneste opdatering: 10/1/2012

Ifølge tjekkisk lovgivning tilfalder tvangsarven afdødes livsarvinger (børn eller – hvis børnene allerede er døde – børnebørn). Hverken den efterladte ægtefælle eller slægtninge i opstigende linje har ret til tvangsarv.

Tvangsarven kan beløbe sig til hele arven i tilfælde af, at afdøde var enlig og efterlader sig ét umyndigt barn. Værdien af tvangsarven varierer i forhold til modtagerens alder (umyndig/myndig) samt antallet af arvinger.

Modtagerne af tvangsarven kan ikke give afkald på blot en del af arven. Det er kun muligt at vedgå eller give afkald på hele arven. Men i forbindelse med en arvepagt mellem arvingerne kan modtageren af en tvangsarv give sit samtykke til at få mindre af den samlede arv, end han/hun ville have modtaget via tvangsarven.