Hvem arver og hvor meget, hvis der ikke er oprettet et testamente?
Seneste opdatering: 10/1/2012
Hvis der ikke er oprettet et testamente, gælder følgende regler i de forskellige tilfælde:
- Den afdøde var ugift og havde ingen børn: Den afdødes forældre og, hvis de allerede er døde på tidspunktet for arveladers død, deres livsarvinger arver.
- Den afdøde efterlader sig en ægtefælle: Den overlevende ægtefælle arver halvdelen. Den afdødes forældre og, hvis de allerede er døde på tidspunktet for arveladers død, deres livsarvinger arver den anden halvdel.
- Den afdøde var ugift og efterlader sig børn: Børnene og andre livsarvinger efter afstamning arver.
- Den afdøde efterlader sig en ægtefælle og børn: Børnene – eller børnenes børn, hvis børnene allerede er døde på tidspunktet for arveladerens død – og den overlevende ægtefælle arver lige.
Har registrerede partnere eller ikkeregistrerede partnere ret til at arve?
Cypriotisk lovgivning anerkender ikke registrerede partnerskaber mellem partnere af samme køn eller forskelligt køn. Ifølge cypriotisk lovgivning arver den overlevende samlevende partner i et ikkeregistreret partnerskab ikke automatisk. I begge tilfælde arver han/hun kun, hvis han/hun er indsat som arving i et testamente.


