Begrænsninger i forbindelse med testamentsarv (tvangsarv)

Seneste opdatering: 10/3/2012

Kroatisk lovgivning indeholder regler om tvangsarv, der finder anvendelse, hvis arveladeren har efterladt et testamente.

Tvangsarven for testators livsarvinger (herunder adopterede livsarvinger) og ægtefælle er halvdelen af den legale arv, dvs. den lovbestemte arvelod, hvis testator ikke havde oprettet et testamente.
For testators slægtninge i opstigende linje (forældre, adoptivforældre og andre slægtninge i opstigende linje) er tvangsarven 1/3 af den legale arv (kun, hvis de ikke er i stand til at arbejde mere og ikke modtager støtte eller råder over tilstrækkelige midler for at kunne klare sig selv), såfremt de bliver tvangsarvinger. De bliver tvangsarvinger, hvis der ingen ”legale arvinger” er, der i henhold til nærhedsgraden er tættere på arveladeren.

I Republikken Kroatien er det muligt at give afkald på arven (som helhed).
Arvingens ansvar kan ikke begrænses. Arvinger hæfter solidarisk for testators gæld op til den arvede værdi.