Hvordan opretter jeg et testamente, og kan jeg få det registreret?
Seneste opdatering: 10/3/2012
Testamenter kan oprettes som holografiske testamenter (dvs. fuldstændigt skrevet i hånden af testator og underskrevet af testator) eller som notartestamenter i samtidig nærværelse af to vidner. I tilfælde af internationale arvesager er notarens rådgivning og godkendelse af ægtheden af stor betydning.
Ved internationale sager gælder et testamente som hovedregel, hvis det er i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor testamentet er oprettet, lovgivningen i det land, hvor afdøde var statsborger, eller lovgivningen i det land, hvor afdøde havde sin faste bopæl på tidspunktet for dødsfaldet. Derudover gælder testamentet også for fast ejendom, hvis testamentet er i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor ejendommen er.
I henhold til ændringen af registreringsloven den 1. januar 2001 registreres alle de testamenter, der allerede er blevet åbnet vedrørende fast ejendom og reelle rettigheder.
Information om opbevaring og registrering af samt søgning efter et testamente er også tilgængeligt på hjemmesiden for European Network of Register of Wills Association (ENWRA/ARERT) under punktet ”Information sheet”.


